Skal din klasse dyste med om den ærefulde sejr i 2020? Dansk Svømmeunion afholder igen den populære svømmedyst og alle landets elever i 2. til og med 5. klassetrin deltag i svømmedysten via Skole OL - Se mere her

 

En aktivitet for hele klassen

Klassen Svømmer Langt er den største landsdækkende svømmedyst for 2. og 3. klassetrin og er en aktivitet for hele klassen. Reglerne er simple: klassen skal svømme så langt de kan på bare 20 minutter i forbindelse med deres svømmeundervisning. I bestemmer selv, hvilken dag I vil konkurrere. Det eneste krav er, at I tilmelder klassen til 'Klassen Svømmer Langt' og senest den 1. maj 2020 indsender klassens resultat til Dansk Svømmeunion.

 

Hvem svømmer længst på bare 20 minutter?

Dansk Svømmeunion finder frem til vinderne ved at se på, hvor mange meter der i gennemsnit svømmes pr. elev i klassen. Hvilke tre klasser der svømme længst offentliggøres senest den 11. maj 2020 og vinderne vil få direkte besked af Dansk Svømmeunion.

 

 

 


 

 

Fakta om Klassen Svømmer Langt

Klassen Svømmer Langt blev søsat i 2012, som led i et samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og Dansk Skoleidræt. Målet var at give skoleelever mulighed for at opleve den særlige OL-magi, i forbindelse med OL i London, via sjove og lærerige idrætsaktiviteter fra forskellige sportsgrene.
I dag er Klassen Svømmer Langt en selvstændig, årligt tilbagevendende aktivitet. I 2017 deltog over 9000 elever fra mere end 400 skoleklasser. 

Dansk Svømmeunion arbejder blandt andet for at skabe de bedste, sjoveste og mest motiverende rammer for udøvelse af vandidræt i Danmark, og er en idrætsorganisation, hvor både bredden og eliten er samlet. Unionens discipliner spænder bredt, hvor den klart mest udbredte disciplin er svømning. Hertil kommer idrætsgrene som åbent vand svømning, livredning, vandpolo, synkro og udspring.