Med TrygFondens Livredder-app kan børn prøve at give livreddende førstehjælp, lære om vindens retning og styrke og svare på spørgsmål om badesikkerhed.
”Livredder” er en app, der byder på en masse sjove og lærerige aktiviteter for børn. Appen indeholder korte spil, hvor man blandt andet kan redde strandgæsternes liv og svare på spørgsmål om badesikkerhed. Man kan også prøve at give kunstigt åndedræt og hjertemassage ved at puste og trykke på telefonen samt gætte vindens retning.
TrygFonden Kystlivredning står bag appen, der skal lære børn om sikkerhed ved vandet gennem lege, quizzer og øvelser. Appen kan downloades gratis til både Android og iOS.