Menu

Svømmeinstruktør: "Ikke-vandtilvænnede børn skal føle tryghed"

4. maj 2015

Det er ikke alle børn, der føler sig trygge i vand, når de begynder til svømmeundervisning i skolen, og det skal man respektere, siger Sanne Skov, som er daglig leder af GFO-Svøm i Gentofte Kommune.

Af Anne Vegeberg Hansen

 

Børn elsker vand. Eller rettere sagt, det gør de fleste, mens der er en mindre andel, der ikke bryder sig om det, og dem skal man være opmærksomme på, når det bliver tid til svømmeundervisning i grundskolen.

Det mener de i GFO-Svøm, som er et samarbejde mellem Gentofte Kommune og Gentofte Svømmeklub om skolernes svømmeundervisning. Her har de nemlig valgt at niveauinddele børnene, så dem, der ikke er vandtilvænnede, bliver taget hånd om.

Nogle af dem har simpelthen angst for vandet, fordi de ikke har været i en svømmehal særlig meget, hvis overhovedet. De kan bare ikke lide vandet, siger den daglige leder af GFO-Svøm, Sanne Skov.

Så du skal bygge deres forløb op ud fra, hvem de hver især er, hvilket betyder, at du skal have ekstrem meget overskud og forståelse samtidig med, at du skal være der hele tiden til at støtte hver af dem nede i vandet, tilføjer hun.

 

Otte procent er bange for vand

Ifølge en YouGov-undersøgelse udarbejdet for Dansk Svømmeunion og TrygFonden i 2014 i forbindelse med projektet ”Alle skal lære at svømme”, er det rigtigt nok 91 procent af børn i alderen 7-14 år, der godt kan holde hovedet under vand i et lille stykke tid uden at blive bange.

Men samtidig er der rent faktisk hele otte procent, der ikke kan.

I GFO-Svøm, der blev startet op for cirka fire år siden, har man fra dag ét af tænkt disse otte procent ind i svømmeundervisningen.

Fordi jeg selv har gået som instruktør og undervist mange børn, så vidste jeg, at der ville være nogle stykker på et hold, der var bange for vandet, og at de ville kræve en form for én-til-én-undervisning, fortæller Sanne Skov, der har en baggrund som cheftræner i Gladsaxe Svømmeklub og 25 års erfaring med undervisning af babyer, småbørn og folk med handikap.

Men det har man bare ikke altid overskud til som svømmeunderviser, når man typisk har en hel klasse at skulle undervise, og derfor blev det åbenlyst, at vi skulle have nogle ekstra instruktører på til at tage hånd om de her børn, tilføjer hun.

Sanne Skov vurderer, at der altid på hvert skolehold bestående af cirka 75 børn er 5-10 børn, der ikke er vant til vand, og de bliver altid taget til side og kommer sammen ind til et mindre bassin, der er varmere og ligger lidt privat væk fra de større bassiner, hvor de øvrige børn så bliver undervist.

Man kan se det på dem med dem samme, så vi har ikke svært ved at dele dem i starten. Det er helt klart, at man tænker: okay, her ligger en stor opgave. De vil slet ikke hen til vandet, og deres sanser er helt åbne, ligesom det hele virker meget stort og voldsomt på dem, fortæller Sanne Skov.

Efterhånden som børnene, så vænner sig til vandet, bliver de sluset ind til de begynder-holdet. 

 

Tryghed og sjov

Den daglig leder af GFO-Svøm fortæller, at det handler om at lære de børn, der ikke er vant til vand, at nyde vandet – at opdage det sjove ved vand. Derfor starter de altid ud med at puste bobler, så de lærer, at man ikke får vand i munden eller næsen, når man blot husker at puste ud.

På den måde lærer de, at det okay at få hovedet under vand, fortæller Sanne Skov.

Mange af dem er meget anspændt og slapper slet ikke af nede i vandet, så det handler meget om at gøre dem vandtilvænnede – at få dem til at prøve at gå rundt på bunden og nyde det, bare så de er med, indtil jeg kan få dem op på ryggen og flyde hos mig. På den måde handler det også meget om tryghed til underviseren, forklarer hun.

Sanne Skov påpeger i denne sammenhæng, at de også snakker meget med de børn, der ikke føler sig trygge nær vand, om hvorfor det er sådan, og i den forbindelse er hun blevet opmærksom på, at det ofte hænger sammen med, hvordan deres forældre har det med vand.

Mange af dem kan bare ikke lide vandet, hvilket, jeg helt klart tror, starter derhjemme, siger hun.

Og det passer meget godt overens med YouGov-undersøgelsen, hvor det tydeligt kan ses, at svømmeduelighed går i arv. Sanne Skov påpeger dog i denne forbindelse, at det ikke betyder, at man ikke kan bryde den arv.

Jeg oplever aldrig, at der er børn, som ikke bliver vandtilvænnede. Der er nogle, der er lidt mere paniske end andre, men det er ikke sådan, at vi mister dem overhovedet, og vi har dem alle sammen med til at svømme langt med slange til sidst, fortæller hun.

 

Viden er afgørende

I GFO-Svøm har de dog også nu fået så meget erfaring med at tage de ikke-vandtilvænnede børn til side, at de ved, at det ikke kun handler om skabe trygge rammer og opdage det sjove ved at være i vand, påpeger Sanne Skov.

Jeg tror, at det er vigtigt, at man også har noget erfaring med børn, der ikke er vandtilvænnede, fordi de er meget forskellige. Nogle gange er der nogle, der bare har siddet og kigget oppe på kanten, før jeg overhovedet har fået dem med ned i vandet. Derfor skal du have ordentlig viden omkring det og ikke mindst tage det meget roligt.

Hvorvidt man så skal læse nogle bøger eller tage nogle kurser i børnepsykologi, kommer nok meget an på, hvad det er for nogle børn, man har, hvilket kan være meget forskelligt fra skole til skole, hvor man er henne i landet, og hvor mange børn det er, man har ad gangen. Men det gør en stor forskel at sætte sig ind i, at det ikke kun handler om svømning, siger Sanne Skov.