Menu
Vinderne af Klassen Svømmer Langt 2018
7. maj 2018
Mange klasser deltog igen i år i Dansk Svømmeunions landsdækkende svømmedyst om at være den klasse der svømmer længst på bare 20 minutter. Og som noget nyt var konkurrencen i år kun for 2. og 3. klassetrin, da landets 4. og 5. klasser i stedet skulle dyste i svømmekonkurrencen i regi af Skole OL.
Klassen Svømmer Langt er endnu engang blevet afholdt og landets bedste henholdsvis 2. klasser og 3. klasser, og dermed vinderne af Klassen Svømmer Langt, er nu fundet.
De tre klasser, der svømmede længst fra 2. klassetrin:
1. plads: 2.y fra Køge Private Realskole
2. plads: 2.-3.kl. fra Vedsted Friskole i Aabybro
3. plads: 2.kl. fra Helms skole i Korsør
De tre klasser, der svømmede længst fra 3. klassetrin:
1. plads: 3.z fra Køge Private Realskole
2. plads: 3.b fra Bankagerskolen i Horsens
3. plads: 3.kl. fra Helms skole i Korsør
Stort tillykke til vinderne af Klassen Svømmer Langt 2018!
Fede diplomer og flotte præmier
Alle elever, der har deltaget i Klassen Svømmer Langt 2018, modtager et flot diplom for deres deltagelse. Hovedpræmien til de tre 2. klasser og de tre 3. klasser, der har svømmet længst, når man ser på gennemsnittet pr elev i klassen, de vinder blandt andet en sportstaske fra TrygFonden Kystlivredning. Herudover vinder klasserne undervisningsmateriale til svømmeundervisningen og en pengepræmie fra Dansk Svømmeunion, der skal bruges på en god klasseaktivitet.
Skole OL 2019
Alle 3. klasser, som har deltaget i årets Klassen Svømmer Langt, kan se frem til næste år, hvor de nu er helt parate til at dyste med ved Skole OL, hvor svømning også er på programmet. Her kan de udover flotte præmier og også dyste om de eftertragtede finalepladser i svømmekonkurrencerne ved Skole OL finalen i Aarhus.