Menu
Vinderne af svømmekonkurrencerne ved Skole OL 2018
7. maj 2018
Flere end 4000 elever, fra mere end 200 klasser på 4. og 5. klassetrin, dystede i år med i svømmekonkurrencerne ved Skole OL 2018. Her har klasserne enten i egen svømmeundervisning eller ved et lokalstævne i deres kommune, svømmet med om flotte præmier og ikke mindst de eftertragtede pladser til den store Skole OL-finale i Aarhus den 12. og 13. juni.
Da 2018 startede, startede der også en ny omgang af Skole OL. Og for andet år i træk var svømning med på programmet. I år har elever på 4. og 5. klassetrin kunnet deltage gennem både Skole OL aktiviteter i egen svømmeundervisning eller ved svømmekonkurrencen til et lokalstævne.
Skole OL Svømning giver klassen en sjov oplevelse i vandet, hvor der er fokus på fællesskab, færdighed og fairplay. Det er en aktivitet, der både favner de elever, der er dygtige svømmere, og de elever som kæmper for at blive mere sikre svømmere. Med projekt ”Alle skal lære at svømme” arbejder vi sammen med TrygFonden om at styrke svømmeundervisningen i folkeskolen, og derfor er det også vigtigt at vi har svømning med som en aktivitet i Skole OL, udtaler projektleder i Dansk Svømmeunion, Tobias Marling.
Kvalifikation til Skole OL-finalen 2018 og flotte præmier
For de 4. og 5. klasser, som enten har vundet et lokalstævne eller som i egen svømmeundervisning, på bare 20 minutter har svømmet længst i gennemsnit pr elev i klassen, venter der nu en helt fantastisk oplevelse til Skole OL-finalen 2018 i Aarhus. Her skal de i alt 20 klasser dyste mod hinanden i forskellige svømmediscipliner, i kampen om prestigefyldte podiepladser, pokaler og flotte medaljer.
Den 4. klasse og den 5. klasse, som har svømmet længst i egen svømmeundervisning, vinder foruden en finaleplads, også flotte præmier fra Dansk Svømmeunion og TrygFonden Kystlivredning. Vinderne blev 4.b fra Næshøjskolen i Aarhus og 5.c fra Køge Private Realskole.
De 20 klasser, der svømmede længst fra 4. klassetrin, og dermed skal til Skole OL-finalen er:
- 4.b fra Næshøjskolen i Aarhus
- 4.c fra Stolpedalsskolen i Aalborg
- 4.c fra Køge Private Realskole
- 4.b fra Stolpedalsskolen i Aalborg
- 4.b fra Køge Private Realskole
- 4.a fra Stolpedalsskolen i Aalborg
- 4.d fra Pilegårdsskolen i Tårnby
- 4.a fra Køge Private Realskole
- 4.a fra Helms Skole i Korsør
- 4.a fra Gug Skole i Aalborg
- 4.kl. fra Stevns Friskole
- 4.d fra Gug Skole i Aalborg
- 4.a fra Stilling Skole i Skanderborg
- 4.d fra Elsted Skole i Aarhus
- 4.c fra Elsted Skole i Aarhus
- 4.b fra Elsted Skole i Aarhus
- 4.b fra Lystrup Skole i Aarhus
- 4.a fra Bankagerskolen i Horsens
- 4.a fra Vejgaard Østre Skole i Aalborg
- 4.a fra Skansevejens Skole i Aalborg
De 20 klasser, der svømmede længst fra 5. klassetrin, og dermed skal til Skole OL-finalen er:
- 5.c fra Køge Private Realskole
- 5.a fra Helms Skole i Korsør
- 5.c fra Sølystskolen i Aarhus
- 5.b fra Køge Private Realskole
- 5.b fra Højby Skole i Odense
- 5.b fra Brårup Skole i Skive
- 5.a fra Højby Skole i Odense
- 5.a fra Højslev Skole i Skive
- 5.a fra Køge Private Realskole
- 5.a fra Pilegårdsskolen i Tårnby
- 5.b fra Tarup Skole i Odense
- 5.c fra Brårup Skole i Skive
- 5.a fra Brårup Skole i Skive
- 5.b fra Lystrup Skole i Aarhus
- 5.a fra Tarup Skole i Odense
- 5.c fra Lystrup Skole i Aarhus
- 5.a fra Lystrup Skole i Aarhus
- 5.b fra Sølystskolen i Aarhus
- 5.a fra Bankagerskolen i Horsens
- 5.a fra Blæsensborgskolen i Maribo
Stort tillykke til alle de klasser, der har kvalificeret sig til Skole OL-finalen 2018.