Vinderne blev...




8. maj 2018

10 heldige skoler får, frem mod skolernes sommerferie, besøg af livreddere fra TrygFonden Kystlivredning



Elever på 10 skoler rundt om i landet kan se frem til at lære mere om badesikkerhed, De 5 baderåd og det at have respekt for vand. Og det er ikke hvem som helst der skal undervise dem. Fælles for de 10 skoler er nemlig, at en lærer på skolen har tilmeldt sig lodtrækningskonkurrencen om, at få besøg af livreddere fra TrygFonden Kystlivredning.

Vi glæder os over, at så mange skoler har valgt at deltage. Konkurrencen er en god og sjov ide, som vi håber kan være med til at give svømmeundervisningen et løft. Vi håber at det kan være med til at sætte fokus på, hvor vigtig en del af svømme-undervisningen det også er, at eleverne lærer om, hvordan de færdes med større sikkerhed i- og ved strande, havne, søer og hav, og hvordan de kan hjælpe andre i nød.

 

De 10 heldige skoler er:
  • Herlev Privatskole
  • Helms Skole i Korsør
  • Kirstinedalsskolen i Køge
  • Nørre Alslev Skole
  • Tallerupskolen i Tommerup
  • Sdr. Vang skole i Kolding
  • Gørding Skole
  • Rækker Mølle Skolen
  • Sølystskolen i Egå
  • Gl. Rye skole

Vinderne vil få direkte besked.

 

TrygFonden Kystlivredning 

Livreddere fra TrygFonden Kystlivredning er hvert år at finde på en række badesteder rundt om i hele Danmark. I år er livredderne at finde på 36 badesteder og de rød-hvide livreddertårne åbner den 29. juni og er bemandet mellem kl. 11 og 19 hver dag frem til den 22. august. Find kortet over badestederne her.